"De kommer": hvordan humanoide robotter stormer fabrikker, lagerbygninger og vores hjerter

Af : Anry Sergeev | 07.07.2025, 12:38

For bare et par år siden fremkaldte humanoide robotter to følelser hos os: beundring for Boston Dynamics' videoer med salte og nostalgi for Terminator. Men i 2025 samler de allerede biler på BMW's fabrikker, bærer kasser til Amazon og lærer at lave kaffe i hospitalernes cafeterier. Det er ikke science fiction - det er fremtidens økonomi, som kommer hurtigere, end vi kan nå at opdatere firmwaren på vores egne smartphones.

Lad os finde ud af, hvem der står bag denne bølge af "jern-evolution", hvorfor markedet for humanoider risikerer at blive et billion-dollar-marked i 2050, og om vi skal være bange for at konkurrere om job med maskiner, der aldrig tager sygeorlov.

Hvorfor nu: humanoidernes æra er begyndt

I 2025 er industrien for humanoide robotter endelig holdt op med at være en klub for entusiastiske ingeniører og er blevet til en seriøs forretning. Her er årsagerne til denne vækst:

  • Næste generation af kunstig intelligens: Store sprogmodeller (LLM'er) som OpenAI GPT lærer nu robotter ikke kun at tale, men også at handle i den fysiske verden.
  • Milliardinvesteringer: Markedet modtager årligt mere end 1 milliard dollars i venturekapital og strategiske investeringer fra Google, Microsoft og NVIDIA.
  • Mangel på arbejdskraft: I USA og EU oplever lagerbygninger og fabrikker en akut mangel på arbejdskraft, især i "hårde" og monotone stillinger.
  • I øjeblikket udgør humanoide robotter mindre end 1 % af markedet for industrirobotter, men MarketsandMarkets forudser, at det vil vokse fra 2,92 milliarder dollars i 2025 til 15,26 milliarder dollars i 2030. Og Morgan Stanley taler om et potentielt marked på 5 billioner dollars i 2050. Denne prognose forudsætter, at næsten 1 milliard humanoide robotter vil være taget i brug i midten af århundredet, hvoraf langt størstedelen (90 %) vil blive brugt til industrielle og kommercielle formål.

Næsten 1 milliard humanoide robotter vil blive taget i brug i midten af århundredet

Hovedaktørerne: Hvem bygger den humanoide hær?

Så hvem er disse aktører? Hvad kan de gøre? Og hvorfor hælder investorer, fra OpenAI til Jeff Bezos, penge i dem, som var det Black Friday?

Figure AI (Figur 02)

Figure AI, som er baseret i Californien, udvikler Figure 02, en humanoid robot med fokus på industri og logistik. Robotten er 1,7 m høj, vejer 60 kg og kan løfte byrder på op til 25 kg. Figure 02 har en stærk integration med OpenAI's omfattende sprogmodeller, som gør det muligt for den at udføre opgaver baseret på komplekse talekommandoer og forstå sammenhængen i situationer. Figure AI arbejder sammen med BMW, hvor Figure 02 testes på fabrikken i Spartanburg, South Carolina, hvor den udfører opgaver som at bære og sortere komponenter. Virksomheden har stærke investorer: NVIDIA, Microsoft, OpenAI og Jeff Bezos. Det samlede finansieringsbeløb har allerede nået 675 millioner dollars. Figure AI's strategiske fordel ligger i kombinationen af hardware med avancerede kognitive funktioner. Udfordringen for Figure AI er at omdanne vellykkede testprogrammer til fuldgyldige kommercielle løsninger og reducere omkostningerne til robotter yderligere.

Robotten testes allerede på BMW-fabrikken i Spartanburg, South Carolina. Her flytter Figure 02 metalplader og andre komponenter og demonstrerer dermed sin evne til at arbejde i et miljø, hvor traditionel automatisering ikke er mulig. Virksomhedens vigtigste satsning er ikke på hardware, men på dyb AI-integration, som gør det muligt for robotten at lære nye opgaver og tilpasse sig uforudsete situationer.

Apptronik (Apollo)

Apptronik, en amerikansk startup med base i Texas, har skabt Apollo, en humanoid robot, der er specielt designet til industriel brug. Robotten er 1,73 m høj og har en løftekapacitet på op til 55 kg. Det vigtigste træk ved Apollo er dens modulære design, som gør det nemt at tilpasse den til forskellige opgaver, herunder bilproduktion og logistik. Blandt Apptroniks nøglepartnere er Mercedes-Benz og GXO Logistics, som tester Apollo i deres produktion og på deres lagre. Robotten bruger kunstig intelligens skabt i samarbejde med Google DeepMind, som gør det muligt for den at udføre komplekse opgaver med stor nøjagtighed. Apptronik etablerede også et separat datterselskab, Elevate Robotics, for at udvikle industriel robotteknologi. I 2025 modtog virksomheden betydelig finansiering (403 millioner dollars), bl.a. fra Google og Mercedes-Benz. Apptroniks største udfordring er at opskalere produktionen og bevise Apollos omkostningseffektivitet i et industrielt miljø.

Agility Robotics (Digit)

Det amerikanske firma Agility Robotics blev kendt for den humanoide Digit, der blev udviklet på baggrund af forskning i dynamisk bevægelse ved Oregon State University. Digit er en tobenet robot med en højde på ca. 1,2 m og en vægt på ca. 30 kg. Den har omvendt buede ben, der muliggør stabil og effektiv gang. Digit er designet til at løse specifikke opgaver inden for logistik og lagerautomatisering, som f.eks. at bære kasser, containere og andre varer. Blandt de vigtigste kunder, der allerede gennemfører pilottest af Digit, er Amazon og GXO Logistics. Agility Robotics har åbnet en dedikeret RoboFab-fabrik i Oregon til produktion af flere hundrede robotter om året. Den største udfordring for virksomheden er at udvide de kommercielle anvendelsesmuligheder, sikre høj pålidelighed af robotter til arbejde i komplekse og forskelligartede miljøer og reducere omkostningerne. Digit sælges for mere end 250.000 dollars, men er også tilgængelig som en robot-as-a-service (RaaS)-model til en anslået pris på 10 dollars i timen.

Tesla (Optimus)

Tesla, der ledes af Elon Musk, har som mål at revolutionere robotteknologien på samme måde som elbilerne. Optimus-projektet er en universel humanoid robot, der er ca. 1,73 m høj og vejer 57 kg. Projektets funktioner omfatter en ekstremt lav pris (mindre end 20.000 dollars) og integration med kunstig intelligens-teknologier, der er udviklet til Teslas autopilot. Optimus bruger kun kameraer til at opfatte omgivelserne (ingen LiDAR). I 2025 er det planen at producere 5.000 enheder og i 2026 at øge produktionen til 50.000 enheder om året. På trods af de ambitiøse planer er robotten stadig på forskningsstadiet og har ingen kommercielle anvendelser. Hovedudfordringen er fortsat den reelle økonomiske gennemførlighed af en så universel løsning samt at løse etiske og sociale problemer i forbindelse med dens integration i samfundet.

Boston Dynamics (Atlas)

Boston Dynamics er fortsat et symbol på banebrydende resultater inden for robotmobilitet. Atlas, deres mest berømte robot, har demonstreret fantastisk smidighed i over et årti, fra parkour til komplekse gymnastiske bevægelser. I 2024 skiftede virksomheden fra hydraulik til elektriske drev som et skridt i retning af at kommercialisere Atlas. Denne overgang gjorde robotten mere støjsvag, mere kraftfuld og mere energieffektiv. Boston Dynamics fokuserer nu på praktiske anvendelser inden for industri og logistik, hvor Atlas kan arbejde sammen med mennesker. Ikke desto mindre er Atlas stadig primært en forskningsplatform, der sætter standarder inden for humanoide robotter. Den største udfordring for Boston Dynamics er at reducere omkostningerne og tilpasse Atlas' komplekse teknologier til industrielle anvendelser i den virkelige verden.

Sanctuary AI (Phoenix)

Den canadiske virksomhed Sanctuary AI har skabt Phoenix, en humanoid, der skal opnå menneskelig intelligens og motoriske færdigheder. Phoenix er 1,65 m høj, vejer ca. 55 kg og har ekstremt udviklede femfingrede hænder, der gør det muligt at udføre komplekse manipulationer: folde tøj, sortere varer osv. Sanctuary AI bygger på integrationen af kraftfuld kunstig intelligens med sensorer med høj præcision, hvilket gør det muligt for Phoenix at arbejde effektivt i servicebrancher og let produktion. I 2025 vil pilotprogrammerne fortsætte, men robotten er endnu ikke i kommerciel massebrug. Den største udfordring for Sanctuary AI er at demonstrere robottens klare kommercielle effektivitet og tilpasse den til en bred vifte af opgaver uden for laboratoriet.

Unitree Robotics (G1)

Kinesiske Unitree Robotics, der er kendt for sine firbenede robotter, har skabt en humanoid model G1 med en lav pris på 16.000 dollars. Hovedidéen med G1 er at gøre humanoide robotter tilgængelige for en bred vifte af forskere, uddannelsesinstitutioner og udviklere. Robotten er primært fokuseret på forskning og udvikling. Den har ikke ekstremt sofistikerede manipulationsevner, men er i stand til at gå stabilt og bevæge sig. Unitrees strategiske mål er at danne et stort fællesskab omkring G1, som selvstændigt kan udvikle dens software. Det kan fremskynde tilpasningen af humanoider til opgaver i den virkelige verden betydeligt. Udfordringen for Unitree Robotics er fortsat at opretholde en balance mellem lav pris og tilstrækkelig funktionalitet til at gøre robotten virkelig nyttig uden for laboratorierne.

Fourier Intelligence (GR-1/GR-2)

Fourier Intelligence har specialiseret sig i medicinske humanoider(GR-1 og GR-2) med fokus på genoptræning og medicinsk behandling. Den kinesiske virksomhed bruger aktivt sin tidligere erfaring med udvikling af medicinske exoskeletter til at skabe robotassistenter. I 2025 tiltrak Fourier mere end 109 millioner dollars i investeringer for at sætte skub i udviklingen. GR-1- og GR-2-robotterne kan yde fysisk støtte til patienter under genoptræning og udføre sundhedsovervågning, hvilket imødekommer Kinas voksende behov for medicinsk personale og ældrepleje. Virksomheden er dog stadig i gang med kommercielle og forskningsmæssige implementeringer, og den største udfordring er fortsat at sikre, at robotterne er nøjagtige, pålidelige og sikre nok til at arbejde sammen med mennesker i medicinske faciliteter.

Wandercraft (Calvin)

Det franske firma Wandercraft, som er blevet populært inden for medicinske exoskeletter, er i øjeblikket i gang med at udvikle den industrielle humanoide Calvin. Det er en robot, der udvikles i samarbejde med Renault Group specifikt til brug på bilfabrikker. Calvin har en fordel på grund af virksomhedens erfaring med at skabe mekaniske systemer med høj præcision. Robotten er stadig på udviklingsstadiet, men udsigterne til en kommerciel anvendelse ser lovende ud takket være den betydelige støtte fra Renault. Udfordringen for Wandercraft er at omdanne specialiserede medicinske teknologier til mere alsidige industrielle løsninger, der kan integreres effektivt i masseproduktion.

NEURA Robotics (4NE-1)

Det tyske firma NEURA Robotics er en fremtrædende europæisk aktør inden for humanoide robotter, som aktivt udvikler 4NE-1-projektet, en "kognitiv robot" til industri- og serviceapplikationer. Hovedmålet er at skabe autonome maskiner, der kan arbejde direkte sammen med mennesker gennem en dyb integration af avanceret AI og moderne sensorteknologier. Et særligt træk ved 4NE-1 er dens eget Neuraverse-økosystem, som forsyner robotter med miljøgenkendelse, beslutningstagning og komplekse manipulationsopgaver. I 2025 tiltrak NEURA Robotics 120 millioner euro i investeringer, herunder Volvo Cars Tech Fund og Lingotto Investment Management som strategiske partnere. De største udfordringer for NEURA Robotics er fortsat at opskalere produktionen, sikre menneskers sikkerhed i fælles arbejdsområder og videreudvikle Neuraverse-softwareplatformen for at sikre maksimal tilpasningsevne og effektivitet for 4NE-1-robotten i en bred vifte af kommercielle anvendelser i den virkelige verden.

1X Technologies (NEO)

1X Technologies er en norsk-amerikansk virksomhed, der aktivt udvikler den universelle humanoide robot NEO. Hovedidéen med robotten er at gøre den i stand til at udføre en lang række opgaver selvstændigt, både i industrien og i hjemmet. NEO er baseret på virksomhedens egen Redwood kunstige intelligens integreret med NVIDIAs avancerede GR00T-model. Det gør robotten i stand til effektivt at genkende og udføre husholdningsopgaver som rengøring, sortering og andre huslige pligter, og den er også i stand til at tilpasse sig industrielle miljøer. Virksomhedens vigtigste investorer og partnere omfatter OpenAI og NVIDIA, hvilket bekræfter 1X Technologies' seriøse ambitioner om at udvikle NEO's kognitive funktioner. I 2025 er robotten stadig på prototypestadiet, men den viser allerede lovende resultater. Virksomhedens største udfordring er at finde en balance mellem funktionalitet, overkommelig pris og sikring af pålidelighed og sikkerhed i arbejdet sammen med mennesker.

Hvorfor investorerne er begejstrede (og lidt bange)

Investorerne er euforiske (men også lidt nervøse), fordi humanoide robotter begynder at ligne en mere og mere realistisk business case. Den nuværende pris for en sådan robot varierer fra 30.000 til 150.000 dollars. Tesla lover at skabe sin Optimus til en fantastisk lav pris på 20.000 dollars, men selv erfarne ingeniører fra Boston Dynamics møder sådanne udsagn med et skeptisk smil. På trods af tvivl om omkostningerne er de faktiske rentabilitetstal dog imponerende: Toyota rapporterer allerede om besparelser på 4,7 millioner dollars årligt pr. produktionslinje, og Samsung har påvist en stigning på 52 % i produktionscyklussens hastighed og en reduktion på 36 % i antallet af kasserede produkter. I gennemsnit er tilbagebetalingstiden for en humanoid robot blevet reduceret til 18-24 måneder, mens det i 2019 tog 36-48 måneder. Det er ingen overraskelse, at markedet for humanoide robotter virkelig vinder indpas blandt investorerne.

Hvor arbejder humanoide robotter allerede?

Humanoide robotter bevæger sig trygt ud over laboratorierne og bliver gradvist en del af realøkonomien. I fremstillingssektoren bruger bilgiganter som BMW, Mercedes-Benz og Toyota allerede aktivt humanoide robotter på deres fabrikker, hvor robotter påtager sig de sværeste og mest monotone opgaver på transportbåndene. Logistikken følger også med i tempoet: Agility Robotics' tobenede Digit er i gang med pilottest på Amazons og GXO Logistics' lagre, hvor den sorterer pakker og transporterer containere. Den medicinske sektor er heller ikke blevet udeladt - Kina lancerer et storstilet program for at indsætte 200 humanoide robotter på plejehjem. Deres opgave er ikke kun at hjælpe med huslige pligter og sundhedsovervågning, men også at kommunikere socialt. Endelig bruges den firbenede robot Spot fra Boston Dynamics allerede aktivt i særligt farlige områder, som f.eks. menneskeskabte katastrofeområder eller nukleare anlæg. Selv om Spot endnu ikke er en humanoid, er den en direkte forgænger for humanoide robotter, som vil være det næste logiske skridt under sådanne forhold.

  • Fabrikker - BMW, Mercedes-Benz og Toyota bruger humanoider på transportbånd til tunge og monotone opgaver.
  • Lagerbygninger - Digit Agility Robotics testes hos Amazon og GXO Logistics - den flytter containere og sorterer pakker.
  • Sundhedspleje - Kina lancerer 200 humanoide robotter på plejehjem for at hjælpe med huslige pligter, kommunikation og sundhedsovervågning.
  • Farlige områder - Boston Dynamics Spot (endnu ikke en humanoid, men en nær slægtning) tjekker allerede ruiner og nukleare anlæg. Humanoider er det næste skridt.

Problemer: batterier, etik og "akavede danse"

På trods af al euforien omkring humanoide robotter står industrien over for en række alvorlige problemer. Det første er batterierne: Selv de mest avancerede modeller i dag kan ikke holde mere end 1-4 timer på en enkelt opladning, hvilket begrænser deres autonomi betydeligt og kræver konstant opladning eller udskiftning af batteriet. Den anden og ikke mindre vigtige udfordring er social integration. Folk er måske endnu ikke klar til at se en humanoid som en fuldgyldig kollega i stedet for en konkurrent, der tager deres job. Og det tredje og mest følsomme område er det etiske ansvar: Spørgsmålet er, hvem der skal holdes ansvarlig, hvis robotten begår en fejl, f.eks. ødelægger en kaffemaskine på kontoret eller begår en alvorlig fejl på et hospital.

Hvad bliver det næste?

På trods af forhindringerne er analytikerne optimistiske med hensyn til, at humanoide robotter vil udvikle sig i etaper. Den første fase (2025-2030) vil omfatte strukturerede miljøer som fabrikker og lagerbygninger, hvor robotterne vil arbejde efter klare regler og med klare opgaver. I den anden fase (2030-2035) vil robotterne gradvist bevæge sig til semistrukturerede områder som hoteller, indkøbscentre og hospitaler, hvor der er behov for en mere fleksibel adfærd. Det er først efter 2035, at vi kan forvente at se en massiv integration af robotter i hjemmene, hvor de endelig vil blive menneskelige assistenter i hverdagen.

For dem, der vil vide mere

© 2007—2025 gagadget.com