Hvorfor er smarte briller ikke slået igennem endnu?

Tilbage i 2013 lovede Google Glass os en verden, hvor alle ville gå ud og drikke kaffe, mens de scrollede gennem Instagram på glasset foran øjnene, og hvor en personlig AI-ledsager ville hviske dem gode råd om livet og shopping. Præsentationerne lignede trailere for cyberpunk: stilfulde mennesker på elektriske scootere med smarte briller, som ser ud til at vide alt. Men i stedet for en revolution fik vi memes om "Glassholes" (et slangudtryk for Google Glass-brugere), skandaler om skjulte kameraer og en fiasko for et produkt, som selv Google var flov over at flytte ind i virksomhedssegmentet.

I dag, mere end et årti senere, ser det ud til, at markedet for intelligente briller er ved at blive vækket til live igen. Meta har samarbejdet med Ray-Ban, Apple med semi-legendariske AR-briller, som der går rygter om er under udvikling. Samsung lover sammen med Google, Xiaomi og endda nystartede virksomheder, at "denne gang vil det virke". Men for de fleste mennesker uden for Silicon Valley forbliver disse gadgets mærkeligt legetøj for nørder og iværksættere.

Hvorfor har vi ikke set et massivt "boom" som med smartphones eller TWS-hovedtelefoner? Årsagerne stikker dybere end tekniske problemer. Det er en blanding af teknologiske kompromiser, social frygt og manglen på den "killer app", der får folk til at ændre deres vaner.

Teknologien har hjulpet

På trods af markedsførernes højlydte løfter ligner virkeligheden med bærbare gadgets stadig en beta-version af fremtiden. Hovedproblemet er det tekniske trilemma: kompakthed, kraft og autonomi på samme tid.

Producenterne forsøger at proppe kameraer, skærme, processorer og batterier ind i en 5 mm tyk ramme, der skal holde mindst en arbejdsdag, ikke en halv time.

Indtil videre har det været ... så som så.

Batteriet er den første stopklods. Selv i de bedste modeller i dag giver det 2-3 timers aktivt arbejde med AR-effekter eller 6-8 timer i "passiv" tilstand (musik, meddelelser). Det er for lidt tid til, at brillerne kan blive en fuldgyldig erstatning for en smartphone.

Ydeevne er den anden anstødssten. Ja, moderne chips (Snapdragon AR, Apple M-series) er allerede i stand til at behandle komplekse AI-opgaver og AR-animationer. Men de gør det med varmeafledning, som får kabinettet til at blive varmt, så det ikke er alle, der har lyst til at holde gadgeten på deres ansigt.

Og selv de skærme, der lovede at være et gennembrud, hjælper ikke. Bølgelederoptik og MicroLED er fremtidens teknologier, men indtil videre er de enten for dyre eller giver ikke nok lysstyrke på gaden.

På papiret lyder det cool: "Briller, der viser dig din rute, meddelelser og vejrudsigten hver time lige i dit synsfelt." I virkeligheden er der et stort kompromis mellem et smukt koncept og noget, der rent faktisk fungerer.

Folk er ikke klar til at bære kameraer i ansigtet

Mens vi stadig kan håbe på teknologiske gennembrud, er den offentlige opfattelse meget mere kompliceret. I 2013 blev Google Glass ikke så meget et symbol på innovation som på paranoia - brugere blev kaldt "Glassholes", smidt ud af barer og endda slået på grund af mistanke om skjult filmning. Selv i dag, hvor Meta har udgivet stilfulde Ray-Bans med kameraer, føler mange mennesker sig utilpas: Optager ham, der drikker kaffe ved nabobordet, mig? Spørgsmålet om privatlivets fred er stadig den største barriere for masseudbredelsen af intelligente briller. At ændre folks holdninger kræver mere end bare at skjule kameraet eller gøre optagelsesindikatoren lysere - det vil tage mange års arbejde med tillid, etik og social "normalisering" af wearables. Og selv da er der ingen garantier for, at den nye generation af gadgets ikke vil følge deres forgængeres skæbne.

Hvor er fordelen? Ingen killer-app

Selv hvis teknologien bliver perfekt, er det vigtigste spørgsmål stadig: Hvorfor har almindelige mennesker brug for det? Moderne smartbriller kan vise meddelelser, give anvisninger eller tage billeder, men disse ting er allerede tilgængelige og fungerer i smartphones.

Der er ingen "killer app" - en app, der vil få alle til at sige: "Jeg har ikke brug for min telefon længere, jeg vil have briller."

Virksomhedssfæren er anderledes: Microsofts HoloLens 2, Vuzix, Magic Leap - der er fordele, når briller sparer tid eller forbedrer nøjagtigheden inden for produktion eller medicin. Men Microsoft har også opgivet sin egen hardwareforretning: I oktober 2024 blev HoloLens 2 afviklet, og supporten slutter ved udgangen af 2027. Selv IVAS-patienter, den militære version af HoloLens, understøttes nu af Anduril i stedet for Microsoft.

Selv på et lovende erhvervsmarked, hvor brillerne skulle blive fremtidens værktøj, bliver produktionen altså lukket ned, og erfarne brugere forbereder sig allerede på at løsrive sig fra de smarte briller. Det er et klart signal om, at et hardware-gennembrud ikke er nok. Uden en virkelig nyttig masseanvendelse vil AR forblive en interessant, men nichepræget teknologi.

Prisen på problemet

Selv hvis teknologien allerede var perfekt, og killer-appen var fundet, er der stadig en kløft mellem smarte briller og massemarkedet: prisen. I dag koster fuldgyldige AR-briller 1500-2500 dollars, og i nogle tilfælde endnu mere. For de fleste mennesker er det prisen for en ny flagskibs smartphone og lidt mere oveni - på trods af at de har smartphonen i lommen, og brillerne forbliver en "eksperimentel" gadget. Selv enklere modeller, såsom lydbriller fra Ray-Ban Meta eller Xiaomi, kan ikke kaldes billige: 300-400 dollars for briller, der i bund og grund er hovedtelefoner med et kamera. Og det er på et tidspunkt, hvor de fleste brugere allerede har hovedtelefoner og en smartphone med bedre kameraer og skærme. Masseproduktion og prisnedsættelser er mulige, men vil sandsynligvis ikke ske før om 3-5 år, når teknologien er modnet, og markedet bliver mere konkurrencedygtigt. Indtil da vil smarte briller forblive et produkt for entusiaster og erhvervskunder.

Er der lys for enden af tunnelen?

På trods af alle de tekniske og sociale barrierer trækker de store spillere på markedet sig ikke tilbage - og det er det, der holder trenden med smarte briller i live. Apple, Meta, Samsung, Xiaomi og dusinvis af nystartede virksomheder fortsætter med at investere milliarder i udviklingen af nye modeller, der er afhængige af flere vigtige teknologiske gennembrud. For det første lover MicroLED-skærme og bølgelederoptik lettere og tyndere design med meget bedre lysstyrke. For det andet AI-assistenter, der kan arbejde direkte på enheden uden forsinkelser eller cloud computing - dette scenarie kan få briller til at ligne "always on"-gadgets. Og selvfølgelig er der stadig håb om et gennembrud inden for batterier: faststofbatterier eller andre løsninger, der gør det muligt for dem at arbejde i timer i stedet for minutter.

Markedet minder nu om de tidlige år med smartphones: mange eksperimenter, mislykkede forsøg og gradvise fremskridt, som kun få mennesker bemærker, indtil "iPhone-effekten". Men det centrale spørgsmål er, om denne effekt nogensinde vil indtræffe. Vil nogen blive det nye Apple i smartbrilleverdenen, eller vil hele branchen sidde fast på niveauet for et niche B2B-produkt?

Modargumenter: Hvorfor markedet kan snuble igen

AI er dyrt og energikrævende

Fakta: On-device AI (dvs. når briller tæller selv i stedet for at uploade alt til skyen) kræver kraftige chips. Det betyder mere varme, mere batteriforbrug og en dyrere enhed.

Ulempen er, at selv de bedste moderne chips som Snapdragon AR1 eller Apple M-serien er et kompromis. Kraften skal begrænses, så brillerne ikke bliver til en loddekolbe på næseryggen. Indtil videre er dette enten en "smart lydgadget" eller en meget begrænset AR.

Testbatterier er ingen garanti for et gennembrud

Fakta: Solid-state- og litium-svovl-batterier viser faktisk gode resultater i laboratorier - dobbelt så stor kapacitet og en mere sikker profil.

Bagsiden af medaljen: Der er en kløft mellem laboratorietest og masseproduktion. Dusinvis af nystartede virksomheder lovede sådanne batterier "om 2 år" tilbage i 2018, men selv i 2025 drives smartphones og biler stadig af gode gamle Li-ion. Der er en chance for et gennembrud for briller, men det er ikke en garanti.

Social accept er den største barriere

Fakta: I dag er der i bedste fald et par millioner mennesker i verden, der bærer Ray-Ban Meta eller kinesiske lydbriller. Det er en mikroskopisk procentdel af den 8 milliarder store befolkning.

Det er en ulempe: Masseaccept handler ikke kun om at få briller til at se godt ud. Det er mange års markedsføring, der skal forklare, hvorfor det er okay at gå med dem. Selv TWS-hovedtelefoner var næsten et årti om at blive normen.

Investering ≠ succes

Fakta: Store spillere har allerede investeret titusindvis af milliarder i AR/VR (Meta brugte mere end 50 milliarder dollars på Reality Labs - og hvad så?).

Ulempe: Mange penge er ingen garanti for, at et produkt bliver en succes. Hvis forbrugerne ikke kan se pointen, vil de ikke købe det, selv om du fylder markedet med guld. Eksempler er Google Glass, Magic Leap og endda HoloLens uden for B2B.

For at opsummere: Har vi overhovedet brug for smarte briller?

Markedet for intelligente briller står i øjeblikket ved en skillevej mellem endnu en fiasko og et længe ventet gennembrud. Teknologien bliver mindre og smartere, men endnu ikke til det punkt, hvor den indgår i vores hverdag lige så naturligt som smartphones eller TWS-hovedtelefoner. Sociale barrierer, manglen på reel brug for de fleste forbrugere og den høje pris holder dem i status som "gadgets for nørder" eller virksomhedsværktøjer.

Det er dog for tidligt helt at afvise udsigterne. Hvis producenterne finder en killer-app, gør designet så diskret som muligt og gør batterierne og skærmene virkelig praktiske, kan smarte briller bevæge sig ud over niche og blive den nye "norm" inden 2030. I så fald vil de ikke erstatte smartphones, men blive deres forlængelse - enheder til hurtig interaktion med den digitale verden uden behov for at trække telefonen op af lommen.

Der er dog et alternativt scenarie, hvor AR-briller forbliver et dyrt tilbehør til virksomheder, militæret og hype-startups. Virkeligheden ligger som altid et sted midt imellem - de næste 5 år vil afgøre, om markedet bliver til endnu en guldmine eller følger Google Glass ind i et museum for tekno-illusioner.

For dem, der vil vide mere

• Batteriteknologier: Er der nogen udsigter til at ændre spillet?
• "De er her allerede": Hvordan humanoide robotter indtager fabrikker, lagerbygninger og vores hjerter
• Hvad der bremser biler med autopilot
• Hvordan Casio ændrede kurs fra "overlevelsesure" til neon-stil for TikTok-generationen
• Fra mislykket riskoger til PlayStation-triumf: historien om Akio Morita