7 grunde til ikke at købe Assassin's Creed Shadows - hverken nu eller i fremtiden

Af : Irina Miller | 26.03.2025, 09:00
Første kig på Assassin's Creed Shadows: analyse af promofilmen Et stillbillede fra Assassin's Creed Shadows-promoveringen. Nyhedskilde: Ubisoft

Assassin's Creed Shadows ligner en fans drøm: Japan, to hovedpersoner, stealth og et kampsystem med "tyngde". Men hvis man kigger lidt dybere, bliver det klart, at den skinnende facade skjuler alt det, som Ubisoft har fået tæsk for af spillerne i årevis. Her er syv grunde til, at du bør tænke dig om en ekstra gang, før du forudbestiller.


1. Mikrotransaktioner, mikrotransaktioner, mikrotransaktioner

Ubisoft ville ikke være Ubisoft, hvis de ikke forsøgte at sælge dig farvet tøj, et kortere sværd eller et XP-boost for rigtige penge. Selv om det ikke er pay-to-win, er tilstedeværelsen af en butik i et fuldgyldigt AAA-spil en smule falsk. Og det ser ud til, at Shadows ikke er nogen undtagelse.

2. Stealth uden social stealth er et tilbageskridt

Kan du huske, da du kunne blande dig med mængden, sidde på en bænk, gemme dig blandt munke eller brystbærere? Glem alt om det. Der er ingen social stealth i Shadows. Og det er overraskende, når man tænker på, at denne mekanik har været seriens højdepunkt siden de første udgaver. I stedet for at blive en "del af mængden" er du nu bare en ensom ninja uden integration i miljøet. Det er en ulempe med hensyn til fleksibilitet.

3. Yasuke er mere et meme end en helt

En historisk figur, der kunne være blevet en kilde til en stærk fortælling, opfattes stadig i spillet som en "stærk, men tavs" skabelon. Hans spillestil er langsom, klodset, og mange spillere kalder kampene om ham for "træ". Derudover fortsætter den gamle debat: Hvor godt afspejler spillets fortolkning den historiske Yasuke?

4. Opgaverne er deja-vu

Ubisofts løfte om at "reducere mængden af fyldstof" betyder ikke, at questene er blevet mere interessante. Mange har allerede bemærket, at opgaverne gentager sig: "kom igennem", "dræb", "tag", "flygt". Formlen er velkendt fra Odysseys dage, men nu er alt i kimonoer.

5. Historisk dybde ... eller kaos?

Miljøet er interessant, men for dem, der ikke kender meget til det feudale Japan, er det et kalejdoskop af navne, klaner, konflikter og politiske intriger uden klare forklaringer. For en nybegynder kan plottet blive fuldstændig forvirrende. Og spillets interface forsøger ikke rigtig at forklare noget.

6. Følelsen af "vi har allerede været igennem det her"

Hovedproblemet med Shadows er, at gamle problemer lever under et nyt tag. Ubisoft lover igen "mindre, men bedre", "dybere, ikke bredere", "mere historie, færre ikoner" - men endnu en gang viser det sig i praksis at være den samme formel med kosmetiske ændringer. Selv med to helte.

7. Assassiner? Tempelriddere? Og hvor er Assassin's Creed egentlig?

Shadows har det store navn Assassin's Creed, men hvis du leder efter en klassisk konfrontation mellem snigmordere og tempelriddere, så gør dig klar til at blive skuffet. Plottet fokuserer på Naoe og Yasuke, lokale krige og klanfejder, men den filosofiske konflikt, som har været kernen i serien siden Altair, er næsten helt forsvundet. Der er ingen symbolske skjulte ordener (der er kun alliancer - kakushiba-ikki og shinbakufu, som spiller rollen som snigmordere og tempelriddere), ingen ideologi om frihed versus kontrol. Der er en kæmpende samurai, der er en hævngerrig shinobi - men seriens historie er efterladt med krummer i form af henvisninger til snigmordere (som stadig skal søges på et stort kort). Og det er ikke en bagatel, det er en ændring i spillets DNA. Spørgsmålet er ligetil: Hvis der ikke er snigmordere og tempelriddere, er det så overhovedet Assassin's Creed?

Assassin's Creed Shadows ligner et spil, der kunne blive et gennembrud. Men indtil videre ligner det mere endnu en variation over temaet med alle de gamle franchise-symptomer. Og hvis du ikke er klar til et deja-vu i nye omgivelser, bør du måske vente lidt længere. Eller endda lægge katanaen fra dig og se på noget andet.

For dem, der gerne vil vide mere