I 2024 planlægger Rusland at starte serieproduktion af Drel klyngesvævebomber.
Hvordan det virker, og hvilken trussel det udgør
I 2024 planlægger Rusland at starte masseproduktion af nye Drel-glidebomber med klyngeammunition. Det skriver Reuters med henvisning til nyhedsbureauet TASS, som citerer en repræsentant for forsvarskonglomeratet Rostec. Denne bombe er i stand til at planlægge at nærme sig et mål på større afstand end en konventionel bombe og åbne sig over det "på det rette tidspunkt" for at affyre klyngeammunition.
Drel er designet til at ødelægge pansrede køretøjer, jordbaserede radarstationer, kraftværkskontrolcentre og luftforsvarssystemer. Den ser ud til at være beskyttet mod radardetektion, hvilket skulle gøre den svær at ødelægge. Udviklingen af denne bombe begyndte i 2016, ifølge russiske kilder: "Statslige test af en ny grundmodel af en 500 kg svævebombekassette udstyret med selvmålende sprænghoveder begyndte i 2016".
Det er værd at bemærke, at Drel er en type klyngebombe, som er forbudt i mere end 100 lande. De frigiver typisk et stort antal mindre submunitioner, der vilkårligt kan ramme mål over et stort område. De submunitioner, der ikke eksploderer, kan udgøre en minefeltfare for områder i årtier.
Hvad er en svævebombe?
En svævebombe er en våbentype, der er en præcisionsstyret bombe med sin egen vinge og styresystem. Den er designet til at give større rækkevidde og nøjagtighed end traditionelle bomber. Efter at være blevet kastet fra et fly, glider svævebomben mod målet og bruger sine vinger til at forlænge sin rækkevidde. Styringssystemer kan omfatte GPS, laserstyring eller andre teknologier. Det menes at være et højpræcisionsvåben, der kan ramme mål med minimale følgeskader. Statistikker fra krigen med Rusland viser dog, at nøjagtigheden af de svævebomber, som det angribende land bruger, er meget lav.
Hvad er en klyngeammunition?
En klyngeammunition er en type ammunition, der indeholder mange små sprængladninger, kendt som submunitioner. Klyngeammunition er designet til at sprede et stort antal submunitioner over et stort område fra en enkelt runde. Denne ammunition kan nedkastes fra luften (bomber nedkastet fra fly) eller affyres fra jorden (af missilsystemer). Når den er affyret, åbner hovedammunitionen sig og udløser dusinvis eller endda hundredvis af submunitioner, der spredes over et stort område.
Submunitioner er designet til at angribe en række forskellige mål, såsom køretøjer, mandskab, flyvepladser eller radarstationer. Men på grund af deres store dækningsområde og vanskeligheden ved at kontrollere dem præcist, forårsager de ofte omfattende følgeskader, også blandt civile. Et andet problem er ueksploderet submunition, som kan blive liggende efter et angreb og ligne miner, hvilket truer befolkningens sikkerhed, efter at fjendtlighederne er ophørt. Af disse grunde er brugen af klyngeammunition begrænset eller forbudt i henhold til internationale konventioner.
Kilde: Reuters: Reuters
