USA kan begrænse MQ-9 Reaper-flyvninger i Syrien eller begynde at bruge F-16 og F-35 jagerfly til at eskortere droner midt i russisk aggression
På mindre end en uge har russiske jagerfly beskadiget to amerikanske MQ-9 Reaper-droner, som anslås at have en værdi af flere millioner dollars. Hændelserne har rejst spørgsmål om, hvordan USA kan forsvare sine droner, som ikke er bevæbnet med luft-til-luft-missiler.
Her er, hvad vi ved
Den 23. juli affyrede et Su-35 jagerfly en varmefælde mod MQ-9 Reaper og beskadigede propellen. Operatøren beholdt kontrollen over dronen og var i stand til at få den tilbage til basen. Et par dage senere nærmede Su-35- og Su-34-fly sig en anden MQ-9. Et af jagerflyene affyrede nødblus og beskadigede vingen flere steder.
For et par år siden oprettede USA og Rusland en kommunikationskanal mellem de to landes øverstbefalende for at løse sådanne problemer og undgå utilsigtede kollisioner. Men på det seneste har den været fyldt med klager, og situationen er ikke blevet løst på nogen måde.
Nu er der tre måder at udvikle sig på. For det første kan USA reducere MQ-9 Reaper-operationer i det nordvestlige Syrien. Det ville lukke ned for strømmen af efterretninger og begrænse det amerikanske militærs evne til at angribe ISIS-stillinger i regionen. Desuden er ulempen ved denne løsning, at det vil signalere til Rusland, at en aggressiv aktion i luften er effektiv.
For det andet kunne USA bruge jagerfly til at eskortere MQ-9 Reaper. F-22 Raptors ankom til Mellemøsten i sidste måned, men de har allerede forladt regionen. Deres omplacering blev også dikteret af aggressiv flyvning fra russiske fly.
USA kan nu bruge F-16 Fighting Falcon-flyene, som har opereret her i ugevis, og F-35 Lightning II, som ankom til Jordan dagen før det andet angreb på MQ-9. Men at bruge bemandede fly kan udgøre yderligere risici, da det vil sætte piloternes liv på spil.
Den tredje og mest realistiske mulighed, i det mindste på kort sigt, er at fortsætte med at flyve MQ-9 Reaper og dokumentere tilfælde af russiske provokationer. For eksempel besluttede det amerikanske forsvarsministerium at offentliggøre en video af MQ-9-hændelsen den 23. juli, hvilket er sjældent. Det samme blev gjort i foråret, da USA sænkede en Reaper i Sortehavet. Pentagon offentliggjorde dog ikke videoen af den situation, der opstod den 26. juli med en anden Reaper.