Ukraine er de første i verden til at skabe en ny type tropper - ubemandede systemstyrker
Ukraines præsident har underskrevet et historisk dekret om oprettelsen af en ny type tropper - Unmanned Systems Forces. Dekretet lægger vægt på brugen af ubemandede og robotiserede luft-, sø- og jordsystemer. Det opfordrer også til inddragelse af generalstaben for Ukraines væbnede styrker i udviklingen af relevante forslag. Dekretet trådte i kraft ved offentliggørelsen og skabte præcedens for en verdensnyhed.
Oprettelsen af en separat gren af de væbnede styrker med fokus på brugen af ubemandede systemer vil få flere vigtige konsekvenser for forsvarsevnen, krigsførelsestaktikken, den teknologiske udvikling og den internationale sikkerhed og etik. Her er nogle af de potentielle konsekvenser:
- Øget effektivitet og fleksibilitet i krigsførelsen: Ubemandede systemer kan udføre en bred vifte af opgaver, fra rekognoscering og overvågning til præcisionsangreb og logistik, hvilket reducerer behovet for direkte menneskelig involvering i farlige situationer og øger missionernes nøjagtighed.
- Reducerede tab af personale: Da ubemandede systemer kan operere i ekstreme og risikable miljøer i stedet for mandskab, vil deres aktive brug hjælpe med at reducere militære tab.
- Innovativ teknologisk udvikling: Oprettelsen af en separat gren af de væbnede styrker, der specialiserer sig i ubemandede systemer, vil stimulere udviklingen af nye teknologier, herunder kunstig intelligens, robotteknologi, kommunikation og cybersikkerhed.
- Ændringer i taktik og strategi for krigsførelse: Brugen af ubemandede systemer kan fundamentalt ændre den måde, krigsførelse foregår på, især gennem evnen til at udføre langsigtede rekognosceringsmissioner, præcisionsangreb på udpegede mål og autonom reaktion på trusler uden direkte menneskelig indgriben.
Militære ubemandede systemer er opdelt i tre hovedtyper:
1. Ubemandede luftfartøjer (UAV'er):
- Rekognoscering: UAV'er kan udføre rekognoscering af fjendtlige styrker og indsamle data om deres placering, antal og våben.
- Overvågning: UAV'er kan observere slagmarken, overvåge troppebevægelser og justere artilleriild.
- Angreb: UAV'er kan bære våben som missiler, bomber eller maskingeværer og bruge dem til at angribe fjendtlige styrker.
- Elektronisk krigsførelse: UAV'er kan bruges til at jamme fjendens kommunikations- og radarsystemer.
2. Ubemandede køretøjer på jorden (UGV'er):
- Levering og evakuering af sårede fra slagmarken: UGV'er kan transportere forsyninger, våben og ammunition til soldaterne på slagmarken. Og evakuere de sårede.
- Rekognoscering: APC'er kan udføre rekognoscering af fjendtlige styrker og indsamle data om deres placering, antal og våben.
- Overvågning: UGV'erne kan observere slagmarken, overvåge troppebevægelser og justere artilleriild.
- Minerydning: APC'er kan bruges til at udlægge miner og andre eksplosive anordninger.
3. Ubemandede overflade- og undervandsfartøjer (UUV'er):
- Rekognoscering: UUV'er kan udføre rekognoscering af fjendtlige styrker og indsamle data om deres placering, antal og våben.
- Overvågning: UUV'er kan udføre maritim overvågning og overvåge skibes og ubådes bevægelser.
- Minestrygning: UUV'er kan bruges til at udlægge miner og andre eksplosive anordninger.
- Angreb: UUV'er kan bære våben som missiler eller torpedoer og bruge dem til at angribe fjendtlige styrker.